Saltar al contenido
PodcastsCienciasHva så?! forklarer alt

Hva så?! forklarer alt

Christian Fuhlendorff
Hva så?! forklarer alt
Último episodio

134 episodios

  • Hva så?! forklarer alt

    Hva så?! forklarer alt - Allergiens historie

    19/08/2026 | 29 min
    Afsnit 126 

    Dette afsnit er lavet i samarbejde med ALK Nordic

    Hvorfor får nogle mennesker eksem som børn, høfeber som unge og måske astma senere i livet? Og hvordan er vi gået fra at tro, at allergi skyldtes kropsvæsker og duften af roser, til i dag at forstå immunforsvaret helt ned på celleniveau?

     

    I dette afsnit af Hva så?! forklarer alt taler Christian med Jesper Elberling, der er overlæge på Gentofte Hospital og klinisk lektor ved Københavns Universitet. Sammen følger de allergiens fascinerende historie gennem mere end 2.000 år og ser på, hvad forskningen ved i dag om atopisk eksem, høfeber og astma. 

     

    De taler om, hvorfor allergi er blevet langt mere udbredt i den moderne verden, hvordan vores immunsystem kan komme til at reagere på noget, der egentlig er ufarligt, og hvilke behandlingsmuligheder der findes i dag. Samtidig kigger de fremad og undersøger, om vi en dag kan forebygge eller måske helt ændre den måde, kroppen reagerer på allergener.

     

    Undervejs peger vi også på Klarify og Pollentjek.dksom værktøjer, hvor man kan følge pollenprognoser, føre symptomdagbog og finde mere viden om allergi.

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
  • Hva så?! forklarer alt

    Hva så?! forklarer alt - Ritonavir-mysteriet

    12/08/2026 | 28 min
    Afsnit 125

    I dagens afsnit har jeg besøg af Thomas Just Sørensen, og sammen skal vi forsøge at løse et mysterium.

    I 1990'erne kom HIV-lægemidlet ritonavir på markedet og blev en vigtig del af behandlingen af HIV. Men så begyndte der at ske noget mærkeligt. Noget var anderledes, medicinen opførte sig ikke længere, som den skulle, og pludselig stod man med et problem, man ikke umiddelbart kunne forklare.

    Så hvad var der sket?

    Vi følger historien fra de første tegn på, at noget var galt, gennem undersøgelserne og de forskellige forklaringer, man arbejdede med undervejs. Hvad vidste man på det tidspunkt? Hvad ledte man efter? Og hvordan finder man overhovedet fejlen, når et lægemiddel, man troede man kendte, pludselig ikke opfører sig som forventet?

    Undervejs bliver vi klogere på krystallisering, og på hvorfor krystaller ikke bare er diamanter, salt og ting, man stiller i vindueskarmen, men noget vi møder konstant i vores hverdag – også steder, hvor man måske ikke lige tænker over det.

    Og så prøver vi selvfølgelig at finde ud af, hvad der egentlig skete med ritonavir.

    Gå fornøjelse, Christian.

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
  • Hva så?! forklarer alt

    Hva så?! forklarer alt - Solformørkelsen over Danmark

    05/08/2026 | 28 min
    Afsnit 124 

    I dagens afsnit har jeg igen besøg af astrofysiker Tina Ibsen.

    Den 12. august 2026 kan vi opleve en stor delvis solformørkelse i Danmark, hvor mere end 85 procent af Solen bliver dækket. Derfor dykker vi ned i et af himlens mest fascinerende fænomener.

    Vi snakker om hvorfor Månen, der er omkring 400 gange mindre end Solen, alligevel kan dække den næsten perfekt set fra Jorden. Hvorfor bliver himlen mørkere? Hvorfor ændrer dyrene adfærd? Og hvorfor rejser mennesker verden rundt for at opleve få minutters mørke midt på dagen?

    Vi kommer også omkring en af videnskabshistoriens mest berømte observationer, hvor en solformørkelse var med til at bekræfte Einsteins generelle relativitetsteori og ændrede vores forståelse af universet.

    Og hvis du selv vil opleve solformørkelsen, snakker vi selvfølgelig også om, hvordan du gør det bedst og vigtigst af alt: hvordan du gør det sikkert.

    Gå fornøjelse, Christian.

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
  • Hva så?! forklarer alt

    Hva så?! forklarer alt - Tabbys Stjerne

    29/07/2026 | 29 min
    Afsnit 123 

    I dagens afsnit har jeg besøg af astrofysiker Tina Ibsen.

    Det her er næsten en true crime-historie... om en stjerne.

    For da astronomer begyndte at observere Tabbys Stjerne, opdagede de noget, der ikke burde kunne lade sig gøre. Stjernens lys opførte sig helt anderledes end de hundredtusindvis af andre stjerner, vi har målt på, og ingen kunne umiddelbart forklare hvorfor.

    Vi snakker om, hvordan astronomer normalt finder planeter og undersøger stjerner, hvorfor Tabbys Stjerne skilte sig så markant ud, og hvordan mysteriet satte gang i et væld af teorier. Nogle var jordnære. Andre var... noget større.

    Var der en naturlig forklaring? Havde astronomerne overset noget? Eller var det virkelig et af de mest usædvanlige objekter, vi nogensinde havde observeret?

    Gå fornøjelse, Christian.

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
  • Hva så?! forklarer alt

    Hva så?! forklarer alt - Da bakterier fik skylden

    22/07/2026 | 29 min
    Afsnit 122 

    I dagens afsnit har jeg igen besøg af Adam Bencard, læge og museumsdirektør på Medicinsk Museion.

    Denne gang er vi nået til Louis Pasteur, Robert Koch og den opdagelse, der for alvor ændrede moderne medicin: bakterierne. Vi snakker om germ theory, hvordan man fandt ud af, at usynlige mikroorganismer er overalt omkring os, og hvorfor den erkendelse revolutionerede alt fra kirurgi til vores generelle forståelse af sygdom.

    Det leder os videre til en snak om dyreforsøg. Mange af de afgørende opdagelser blev kun mulige gennem forsøg på dyr, og derfor diskuterer vi også den svære afvejning mellem lidelse og fremskridt. Hvor meget skade er vi villige til at acceptere, hvis gevinsten er millioner af menneskeliv?

    Vi vender også Louis Pasteurs næsten mytiske status. Hans enorme indflydelse på medicinen, hans eget institut, det spektakulære gravkammer og hvordan han nærmest blev en videnskabelig superstjerne. Og måske er det i virkeligheden meget passende, at manden, som var med til at forandre moderne medicin, i dag for de fleste er ham, der lagde navn til pasteurisering.

    Hvis du vil vide mere om Medicinsk Museion, kan du læse mere her: https://www.museion.ku.dk/

    Gå fornøjelse, Christian.

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Más podcasts de Ciencias
Acerca de Hva så?! forklarer alt
Hver ONSDAG udkommer “Hva så?! forklarer alt”, hvor jeg, som titlen antyder har kastet mig ud i at forklare alt, i samarbejdet med forskere, astronomer, historiker, biologier og alle mulig andre kloge hoveder. Vi starter ved The Big Bang og så går rejsen ellers bare der udad. Podcasten kører rundt via kommercielle-samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Sitio web del podcast

Escucha Hva så?! forklarer alt, A hombros de gigantes y muchos más podcasts de todo el mundo con la aplicación de radio.es

Descarga la app gratuita: radio.es

  • Añadir radios y podcasts a favoritos
  • Transmisión por Wi-Fi y Bluetooth
  • Carplay & Android Auto compatible
  • Muchas otras funciones de la app
Hva så?! forklarer alt: Podcasts del grupo