Verden ifølge Gram

Mens Putin fortsætter sine bombardementer af det dybfrosne Ukraine, kan en våbenhvile være på vej - hvis Putin siger ja! Trump, Zelynskyj og flere europæiske magter er enige om en fælles, koordineret sikkerhedsgaranti til Ukraine, hvis Putin bryder en våbenhvile-aftale. Det er første gang USA skal have bekræftet, at amerikansk militær er med til at garantere en aftale. Men det kræver indrømmelser fra både Zelynskyj og Putin. Ukraine risikerer at måtte opgive land, og Putin, der indtil nu ingen indrømmelser har givet, skal acceptere den våbenhvile, han hidtil har afvist! Han har krævet fredsaftale med en række uacceptable krav til Ukraine. Så hvad sker der nu i Ukraine og under de forhandlinger, der begynder igen i Abu Dhabi?
Medvirkende: Jesper Lindholt, dansk forretningsmand i Ukraine, Emil Rotbøll, Ruslandskorrespondent, Berlingske, og Matilde Kimer, DR's Rusland- og Ukrainekorrespondent.
Vært: Steffen Gram.

"At være en lykkelig vasal er en ting! At være en ussel slave er noget ganske andet! - sagde Belgiens premierminister i Davos. Europa havde fået nok at Trumps foragt, af truslerne mod Grønland og Danmark, af afhængigheden af en uforudsigelig partner - af Donald Trump! Så kom prikken over i'et - Trump, der hånede 20 års allieret indsats i Afghanistan og Irak. Der skulle en canadisk premierminister Carney til at vise Europa - og mellemstore nationer - en vej frem. I en elokvent tale talte han om værdiernes magt, om det liberale demokrati - om sammenholdets kraft. Og det var en NATO-generalsekretær, der bragte de forsmåede europæere tilbage på jorden: "Hvis nogen her tror, at EU eller Europa kan forsvare sig selv uden USA - så bliv ved med at drømme. Det kan I ikke", sagde Mark Rutte. Så hvor går Europas vej hen?
Medvirkende: Kirsten Biering, fhv. ambassadør i Frankrig, Marlene Wind, professor og centerleder på Center for Europæisk Politik på KU, Bo Lidegaard, historiker og direktør i Kaya Partners.
Vært: Steffen Gram.

Russiske og kinesiske skiber sejler op og ned langs Grønland, og I kan ikke forsvare Grønland, erklærer Trump - som et af argumenterne for at annektere Grønland. For Grønland er nødvendigt for USA's sikkerhed - og for det "gyldne forsvars-skjold", Trump vil bygge. Og Trump har selv talt om sit "psykologiske" behov for at eje det Grønland, han har ønsket sig i en årrække. Men hvad er virkeligheden? Udgør Kina og Rusland i Arktis en trussel mod USA's nationale sikkerhed? Hvordan opererer de i Arktis og langs Grønland? Hvis de er en trussel, hvorfor har USA så ikke handlet før? Så hvad ved vi om de kinesiske og russiske aktiviteter i Arktis og ved Grønland?
Medvirkende: Camilla Nørup Sørensen, Lektor og Kina-ekspert hos Forsvarsakademiet, Carsten Rasmussen, tidl. forsvarsattache i Moskva og Beijing, og Lise Wiederholt Christensen, post.doc på Center for Militære Studier, Københavns Universitet.
Vært: Steffen Gram.

Da Trump tog Maduro til fange, kastede han alt "plejer" op i luften. Han lukker for olie til Cuba, planlægger aktioner mod Iran, og hans trusler mod Grønland tager til. Hvis konflikten om Grønland rammer NATO, så må det ramme NATO - "for de har mere brug for os, end vi har for dem", siger han. Chokerende? Måske - men ikke, hvis man forstår, at Trumps syn på USA's rolle i verden er forankret i de 150 år, hvor USA blev skabt og udvidet gennem erobringer - ikke på de sidste 80 år siden anden verdenskrig. Trump er imperiebygger, som præsidenterne var dengang, skriver forskeren Michael O'Hanlon - ikke isolationist. Magten bestemmer. Hverken internationale love, aftaler eller organisationer. Og hans egen moral afgør, hvad der er rigtigt eller forkert, siger han til New York Times. Så hvor fører det verdenssamfundet hen?
Medvirkende: Bo Lidegaard, historiker, Sten Rynning, professor i international politik og Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa.
Vært: Steffen Gram.

Trumps tilfangetagelse af Venezuelas Maduro fik undertrykte modstandere af Maduros regime til at juble - indtil de opdagede, at Trump lod regimet sidde og ignorerede den opposition, der reelt vandt valget i Venezuela i 2024. Trump havde fjernet en fjende af USA og demonstreret, at aktionen ikke handlede om demokrati og venezuelanerne - men om olie og om at manifestere sit krav på at kontrollere den vestlige halvkugle, som hans nye sikkerhedspolitiske doktrin taler om. Siden har Trump trukket Colombia, Mexico, Cuba og Grønland ind i sine visioner for fremtiden. Og nu skyller dønningerne fra den nye verdens-uorden ud over verden.
Medvirkende: Kristian Almblad, DR's Sydamerikakorrespondent, Kim Bildsøe, DR's USA-korrespondent, Jørgen Laurvig, journalist.
Vært: Steffen Gram.