Brinkmanns briks

Det er nærmest blevet en folkelig sandhed, at ens placering i søskenderækken - er man yngst, ældst eller mellembarn? - er med til at bestemme ens personlighed. Men forskningen har afvist en tydelig effekt af det. Hvad er der så egentlig at sige om den psykologiske betydning af søskende? Det får du i dag svaret på af Susan Hart, der netop har undersøgt emnet grundigt og er på vej med en bog om søskende på godt og ondt. Jeg kan godt afsløre, at min egen placering i søskenderækken bliver udfordret.
Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi.
Gæst: Susan Hart, forfatter til "Søskende på godt og ondt", psykolog, foredragsholder og specialist i børnepsykologi.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
[email protected]

Ugens Citat af Susan Hart: Jeg er faktisk ked af, at jeg ikke har haft nogen søskende til at påvirke mig gennem min opvækst.

Ugens anbefaling fra Svend Brinkmann: Jeg vil ikke længere holde tilbage på min begejstring for cykelsport, selvom det er en kæmpe kliche for en midaldrende mand. Jeg vil derfor anbefale at følge søskendeparet og cykelrytterne Mathias og Emma Norsgaard, og især Mathias podcast "Grupettoen på forhjulslir", hvor Emma også medvirker flere gange.

Ugens anbefaling fra Susan Hart: Brødrene løvehjerte og Festen er jo søskendehistorier, og jeg anbefaler at se de her historier om jalousi og magtkampe om gunsten gennem et prisme med tre hjørner, nemlig retten til at føle sig elsket, retten til at være sig selv med sine rettigheder, retten til at have en betydning.

Jeg er ikke medlem af et fitnesscenter. Og det havde jeg nok heller ikke tænkt mig at blive. Men efter at have talt med dagens gæst, er det måske en fejl. I hvert fald mener Julie Midtgaard, der har undersøgt, hvad træning kan gøre for ens mentale helbred, at det kan nogle helt andre og måske endda bedre ting for ens mentale helbred end at gå til psykolog. Jeg tvivler dog på, at det vil reducere min stress, hvis jeg skal til at bænkpresse 105 kg, men hvad er det så det kan at løfte tunge ting sammen?
Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi.
Gæst: Julie Midtgaard Klausen, psykolog, professor i klinisk psykologi ved CARMEN (Center for anvendt forskning i mental sundhed) ved Psykiatrisk Center Glostrup.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
[email protected]
Ugens Citat af Julie Midtgaard: Psykisk sygdom er ofte inaktivt, crossfit er alt andet end det.
Ugens anbefaling fra Svend Brinkmann: Se OL. Hvis du er som mig, får du lyst til at komme op af sofaen, når du ser sport.
Ugens anbefaling fra Julie Midtgaard: Lyt til Tarzan Mama Mia som jeg gjorde med en patient, der endte med at hjælpe mig gennem et forhindringsløb i Valby parken, og mind dig selv om, at gode træningsoplevelser er noget, man deler med hinanden.
Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

"Hvem er du?" spørger dagens gæst, Rikke Bøye ledende psykolog ved Aarhus Universitetshospital på klinik for personlighedsforstyrrelser, altid sine patienter. Hvis de ikke kan svare på det, kan det være et tegn på, at de kan have en borderline personlighedsforstyrrelse. I mine øjne ville det være den sværeste diagnose at give et andet menneske, fordi man egentlig siger til dem, din personlighed er forkert og forstyrret så meget, at du ikke kan leve et normalt liv. Heldigvis kan Rikke gøre mig meget klogere på, hvordan hun gør det på en fin måde og faktisk giver patienterne en mulighed for behandling.
Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi.
Gæst: Rikke Bøye, Ledende psykolog ved Aarhus Universitetshospital på klinik for personlighedsforstyrrelser og selvmordsforebyggelse.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
[email protected]
Ugens Citat af Rikke Bøye: "Grundproblemet med borderline er, at man har en tilbøjelighed til ikke at ville have med sit eget følelsesliv at gøre."
Ugens anbefaling fra Svend Brinkmann: Hungerhjerte af Karen Fastrup som har haft borderline personlighedsforstyrrelse diagnosen som hun også fortalte om i Brinkmanns Briks i Diagnoser gør os sindssyge.
Ugens anbefaling fra Rikke Bøye: Jeg vil anbefale, at vi har milde øjne på alle dem, der arbejder i og som er brugere af psykiatrien. Mere empati og nysgerrighed mennesker imellem.
Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Uvished er ofte værre end en klar afvisning. Nej er fx bedre end måske, når jeg spørger min kone, om vi skal gå til dans. Hvis hun siger nej, kan jeg i stedet gå til badminton med en ven. Dagens gæst har undersøgt, hvad der sker med os, når vi som borgere i velfærdsstaten bliver holdt ud i strakt arm. Når vores barn ikke vil i skole, når vores forældre skal på plejehjem, når vi skal tilbage fra en sygemelding, eller når vi vil have byggetilladelse til en carport. Så får vi ikke et svar, vi får et måske. Men "midlertidighedens regime" risikerer at fjerne vores tillid til, at vi kan få hjælp.
Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi.
Gæst: Niels Åkerstrøm, professor i politisk ledelse ved Copenhagen Business School og medforfatter til bogen "Vi hører, hvad du siger".
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

I dag vil min gæst og jeg aflive ideen om, at generationer kan forklare, hvordan man er og opfører sig. Jeg kan afsløre, at vi begge tror, at den påstand er problematisk og kan være skadelig.
Mine forældre blev født under krigen, jeg blev født i 1970'erne og mine børn er fra 00'erne. Tre forskellige generationer med forskellige værdier, drømme og opfattelser af alt fra kost, opdragelse, arbejde, mental trivsel, venskaber, penge, det gode liv, politik og helt sikkert forskellige vaner i forbrug af sociale medier. Så der er vel forskel generationerne imellem?
Njah.
For det første er det stærkt usandsynligt, at alle mennesker født indenfor enormt lange tidsperioder vil have fælles udgangspunkt i deres opførsel, tanker og vaner på grund af den dag de er født. Der er virkelig mange steder at anskue det ud fra såsom geografi, biologi, opdragelse, økonomi, klasse, seksuel orientering osv. Og det kan i øvrigt også være meget stigmatiserende at bruge den form for kassetænkning.
For det andet er det moralsk anstødeligt at tro, at mennesker er på én bestemt måde, fordi de tilhører en kategori. Havde det været race, havde det været ulovligt.
Lad os se på generationsmyten:
Generation Alpha (2011-2024) kan ikke kende forskel på deres forældre og en skærm!
Generation z (2000-2010) er mentalt skrøbelige!
Millenials (født 1985-1999) vil kun have work life balance og skifter job hele tiden!
Generation x (1965-1979) er kun glade, hvis de får en høj løn!
Boomere (1946-1964) er kun interesserede i at flyve til Lanzarote efter at have arbejdet hårdt hele livet.
Den stille generation (1928-1945) er de eneste kirkegængere og ingen går op i om de levende eller døde mere.
Selvom det er vinklet satirisk, så håber jeg, du kan se, hvor snæver en ramme det er at anskue mennesker ud fra.
Så lyt med og hør nuancerne.
Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.